Vil du udvikle robotteknologi, der gør en reel forskel for patienter verden over?
Hos Life Science Robotics udvikler vi avancerede robotløsninger til sundhedssektoren. Vores teknologi anvendes i dag på hospitaler og rehabiliteringscentre globalt, hvor vores robot ROBERT® hjælper patienter i deres genoptræning.
Nu søger vi en serviceingeniør, der vil være med til at udvikle næste generation af vores robotløsninger – og som samtidig motiveres af og sætter en ære i at sikre, at robotterne altid leveres 100% klargjort, samt supporteres hvis det kræves.
En hverdag tæt på både teknologi og brugere
Stillingen kombinerer robotudvikling med installation, support og kundedialog. Det betyder, at du ikke kun udvikler robotteknologi – du får også mulighed for at følge dine løsninger hele vejen fra udvikling til implementering hos kunderne.
I praksis betyder det, at du vil arbejde både ved skrivebordet sammen med udviklingsteamet og ude hos kunder i Danmark og internationalt, hvor du hjælper med klargøring af robotterne, opdateringer og teknisk support.
Dine arbejdsopgaver
Implementering og kundesupport:
Udvikling:
Vores robotter er installeret på hospitaler over hele verden, og stillingen indebærer derfor rejseaktivitet i perioder, samt en del kundekontakt. Det er en forudsætning at du trives både med det praktiske i forhold til klargøring af robotterne og fejlsøgning, men samtidig finder det interessant at tage del i udviklingsopgaverne.
Hvem bliver du en del af?
Du bliver en del af et mindre udviklingsteam, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Her arbejder softwareudviklere, robotingeniører og specialister tæt sammen om at udvikle og forbedre vores robotteknologi.
Som en mindre virksomhed har vi korte beslutningsveje og stor grad af selvstændighed i arbejdet. Du får mulighed for at præge både tekniske løsninger og arbejdsgange.
Dine faglige kvalifikationer
Din baggrund
Du har en relevant uddannelse inden for mekatronik, automatisering, robotteknologi eller lignende.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med kundekontakt, teknisk support eller installation af tekniske systemer – men vigtigst er, at du motiveres af både udvikling, troubleshooting og support til kunder.
Vi tilbyder
Ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder løbende samtaler.
Send din ansøgning og dit CV på dansk til CTO Rune Kristensen på: job@lifescience-robotics.com
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CTO Rune Kristensen på telefon +45 20 69 45 29.
Læs mere om Life Science Robotics på: https://www.lifescience-robotics.com/